Hvor flådens brændstofbesparelser faktisk kommer fra

Brændstof er normalt den næststørste påvirkelige omkostning i en erhvervsflåde efter mennesker, og den, hvor måling mest pålideligt fører til forbedring. Det er også området med de mest overdrevne løfter, så det er værd at være præcis om, hvor besparelserne faktisk opstår.

Størrelsesordenen er ikke til diskussion. Vejtransport står for 71,7 % af al den energi, den britiske transportsektor forbruger, ifølge de nyeste tal fra Department for Energy Security and Net Zero. Nogle få procent lavere forbrug i en flåde er indsatsen værd.

Der er fire kilder. De er ikke lige store, og de lægges ikke sammen, som leverandører nogle gange antyder.

1. Tomgang

En motor, der går, mens køretøjet holder stille og ikke laver noget produktivt, brænder brændstof, giver udledning, lægger motortimer til og slider komponenter. I mange virksomheder er det det største tab, der kan hentes hjem, og næsten ingen ved, hvor meget de har af det, før de måler.

Intet britisk organ offentliggør et nationalt tomgangstal, og det er en del af problemet: det eneste tal, der betyder noget, er jeres eget — og det har I først, når målingen kører.

Grundene er som regel rationelle fra chaufførens synspunkt: at holde førerhuset varmt eller køligt, drive påbygninger, en vane fra ældre køretøjer, der var sværere at starte, eller simpelthen ikke at bemærke, at der er gået elleve minutter.

Derfor er den virksomme indsats sjældent ”hold op med tomgang”. Den handler om at forstå, hvorfor hver lomme af tomgang findes, og fjerne årsagen — et kabinevarmeanlæg, der kører selvstændigt, en planlægningsændring, der fjerner ventetiden, eller simpelthen at vise en chauffør hans eget tal ved siden af depotets gennemsnit.

Én skelnen vejer her tungere end nogen anden. På køretøjer med påbygninger — tippere, kraner, blandere, skraldebiler, køl — er en del af den stillestående drift produktiv. Et system, der ikke kan skelne tilkoblet kraftudtag fra tomgang, vil rapportere en arbejdende kran som spild, chaufføren vil påpege det, og troværdigheden af enhver anden rapport lider. Konfigurer det rigtigt, før I viser nogen en rapport.

2. Kørestil

Hårde accelerationer, sene kraftige opbremsninger og vedvarende høje hastigheder koster alle brændstof. Fysikken kan ikke bestrides: energi, der er puttet ind i et køretøj og derefter omdannet til varme i bremseskiverne, var brændstof, I har betalt for.

Besparelsen kommer af forudseenhed — at se længere frem, lette foden tidligere, komme til kryds allerede langsomt. Den mindsker også slid på bremser, dæk og kobling, hvilket dukker op på en anden budgetlinje og ofte overses i beslutningsgrundlaget.

Den målbare udgave af dette er, hvor coachingen sidder, og hvor de største varige gevinster findes. Det er også, hvor observatøreffekten er stærkest, hvilket fører til forbeholdet længere nede.

3. Hastighed

Forbruget stiger stejlt over en vis hastighed, især for køretøjer med stort frontareal. Forskellen mellem en flåde, der kører på grænsen, og en, der ligger lige under, er betydelig over et år med motorvejskilometer, og den koster næsten ingen rejsetid på realistiske ruter.

Det er ofte den nemmeste samtale at tage med chauffører, fordi tidstabet er reelt lille og let at vise med deres egne turdata.

4. Kilometer, der ikke køres

Den største og mindst omtalte kilde. Brændstof, der ikke blev brændt, fordi turen ikke fandt sted.

Unødvendige ture, dårligt sekvenserede ruter, tomkørsel, to køretøjer der dækker overlappende områder, opgaver der kunne have været slået sammen, returture forårsaget af noget glemt, og private kilometer på firmaets brændstof. Dette er planlægning snarere end kørsel, og det er her, virksomheder uden tidligere overblik typisk finder det største enkeltbeløb.

Alene tomkørsel kan måles nationalt, og den er omfattende. Department for Transport opgør for 2025, at britiskregistrerede lastbiler kørte 5.897 millioner kilometer tomme — 31 % af de 18.975 millioner køretøjskilometer, de tilbagelagde, og stort set uændret fra 30 % året før. Det er et nationalt tal og ikke jeres, men det giver den rigtige størrelsesorden for, hvor meget erhvervstrafik der ikke transporterer noget.

Hvad I ikke skal gøre med regnestykket

Modellér ikke disse poster hver for sig og læg dem sammen. De overlapper væsentligt — jævnere kørsel mindsker fartoverskridelser, bedre ruter mindsker tomgang i trafik, og den, der forbedrer sig på ét mål, forbedrer sig som regel på alle.

De fire kilder er virkelige. Lagt sammen beskriver de en besparelse, som næsten ingen flåde når, fordi de overlapper.

Anvend én forsigtig procentsats på jeres samlede årlige forbrug. Den bliver lavere end summen af delene og bliver betydeligt oftere nået. Hvordan I gør det til et holdbart beslutningsgrundlag står i guiden til at bygge et telematikgrundlag.

Det ærlige forbehold: det falmer

De første tre måneder viser som regel en tydelig forbedring, og en væsentlig del af den er observatøreffekten — folk kører anderledes, når de ved, der måles.

Den effekt klinger af. Inden for et år finder en flåde, der installerede telematik og ellers ikke gjorde noget, typisk at forbruget er gledet tilbage mod udgangspunktet.

Det, der holder besparelsen, er en rytme: regelmæssig opfølgning, individuelle samtaler, synlig sammenligning mellem depoter eller hold, og anerkendelse af de chauffører, der konsekvent leverer. Det behøver ikke være avanceret. Det skal være konsekvent, og det kræver nogen, hvis job det er.

Det er forskellen mellem en brændstofbesparelse og et program til at sænke brændstofforbruget. Teknologien leverer det første i nogle måneder. Kun det andet holder. Om chaufførerne overhovedet accepterer programmet er et emne for sig, og det afgør flere udfald end hardwaren — der er mere om det i hvordan platformen præsenterer chaufførdata.

En bemærkning om elektrificering

For batterielektriske køretøjer flytter mekanismerne sig, men forsvinder ikke. Tomgang falder stort set bort som omkostning. Kørestil vejer tungere, ikke lettere, fordi regenerativ bremsning gør, at forudseenhed direkte henter energi tilbage. Hastighed vejer tungere, fordi luftmodstanden dominerer ved motorvejsfart og direkte forkorter rækkevidden.

Og et nyt spørgsmål dukker op, som ikke fandtes med diesel: lader køretøjet på det billigste tidspunkt og sted? For flåder, der lader på depot med en tidsafhængig tarif, kan rigtig ladeplanlægning være mere værd end forbedringer i kørestil.

Er et begreb, der bruges her, ukendt, forklares det på én linje i telematikordlisten.

Kilder: Department for Transport — Domestic road freight statistics, United Kingdom: 2025, offentliggjort den 27. maj 2026 (britiskregistrerede lastbiler kørte 5.897 millioner kilometer tomme i 2025, 31 % af 18.975 millioner køretøjskilometer; 30 % i 2024). Department for Energy Security and Net Zero — Energy Consumption in the UK 2025, offentliggjort den 20. april 2026, for 2024 (vejtransport er den største post i transportsektorens energiforbrug med 71,7 %).